Om mig

Jeg står i spidsen for HC Odense Herrers førstehold i håndbold (2. div.), og har gjort det siden 2014. Før jeg kom til HCO, var jeg en tur i det sønderjyske og træne TM Tønders førstehold i to sæsoner. Og før det stod jeg i spidsen for Otterups herrehold, hvor vi sikrede os oprykning til 1. div. i en nervepirrende kamp mod netop TM Tønder. Når jeg ikke er i en håndboldhal, træner jeg op til en tur til Paris på to hjul med Team Rynkeby i sommeren 2017, og så er jeg folkeskolelærer på Holluf Pile Skole, hvor jeg underviser i idræt, matematik og fysik.

Deltager på Team Rynkeby Odense 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France. I dag består Team Rynkeby af 1.600 motionscykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne.

Foruden at være rytter på holdet sidder jeg også med i styregruppen, blandt andet med ansvar for skoleløbet til fordel for Børnelungefonden, som støtter børn med lungesygdomme.

Skriv en kommentar